Det bebyggede areal bliver på 3.350m². Domicilet kommer til at udgøre 2 haller, kombineret produktion og lager samt administration og frokostrum, og derudover et overdækket indgangsparti. Hallerne opføres med stålspær og monteres med Jysk Elements præfabrikerede facade- og tagelementer i træ. Administrationsbygningen bliver opført med limtræsspær og også her bruges vores præfabrikerede træelementer til facade og tag.
Et meget spændende byggeprojekt som taler godt ind i snakken om at bygge mere ”grønt”, da domicilbyggeriet opfylder kravene til lavenergi, Energiklasse 2020, samt overholder lav emissionsklassen til et byggeri jf. LCA-beregninger.